Metakognition (metacognition): hvad det er, eksempler og IQ

Metakognition er at tænke over sin egen tænkning: at vide, hvordan man lærer, at mærke, om man faktisk har forstået, og at justere kursen, når man ikke har. Alle gør det — for eksempel når man opdager, at man har læst en hel side uden at få noget med. Det afgørende er, hvor præcis vurderingen er. Og her er overraskelsen: metakognition hænger kun svagt sammen med IQ og forudsiger læring, selv ved samme intelligens.

Hvad metakognition betyder

Begrebet stammer fra den amerikanske udviklingspsykolog John Flavell (1979), som ville beskrive, hvad børn ved om deres egen hukommelse og forståelse. Forskningen deler det i dag i to:

Metakognitiv viden: hvad man ved om sit eget hoved, om opgaver og om strategier — for eksempel at en multiple choice-prøve kræver en anden forberedelse end en stil.
Metakognitiv regulering: planlægge, overvåge og evaluere — for eksempel at regne et stykke om, fordi resultatet er mistænkeligt rundt.

En indflydelsesrig model af Thomas Nelson og Louis Narens (1990) beskriver et kredsløb: information går op fra tænkningen til et niveau, der holder øje (overvågning, som fornemmelsen af at kende et svar), og instrukser går ned igen (kontrol, som beslutningen om at læse på ny). Er fornemmelsen forkert, er hver beslutning, der bygger på den, det også.

I Danmark søges metakognitiv terapi omkring 20 gange oftere end selve ordet metakognition. Det er en behandlingsform inden for psykologien; denne side handler om metakognition i læring og tænkning, ikke om behandling.

Metakognition og IQ

Den største sammenfatning er en metaanalyse fra 2018 af 149 stikprøver fra 118 studier. Metakognition hang kun svagt sammen med intelligens og med skolepræstationer — og forudsagde præstationer, også når der blev kontrolleret for intelligens. Hvor stærk sammenhængen var, afhang af målemetoden: et spørgeskema om studievaner og en laboratoriemåling af sikkerhed måler ikke det samme.

Et studie i Science fra 2010 adskilte evnen til at skelne egne rigtige beslutninger fra forkerte fra selve præstationen. Evnen varierede tydeligt mellem personer, der præsterede lige godt, og hang sammen med strukturen i den forreste præfrontale cortex. At løse et problem godt og at vide, hvornår man har ret, er beslægtede, men adskilte evner. Hvordan vi vurderer vores egen præstation, tager vi op under Dunning-Kruger-effekten.

Hvorfor fornemmelsen af at kunne snyder

At genlæse føles bedre, end det virker. I et studie fra 2006 var studerende, der genlæste en tekst, mere sikre end dem, der overhørte sig selv — men efter to dage og efter en uge huskede de sidste langt mere.
Flow forveksles med læring. I 2008 lærte deltagere kunstneres stil bedre, når malerierne var blandet, end i blokke, men de fleste mente alligevel, at blokkene virkede bedst — selv efter at deres eget resultat havde vist det modsatte.
At vurdere for tidligt puster sikkerheden op. At vurdere, hvad man kan, et stykke tid efter læsningen, ikke lige bagefter, giver en mere præcis vurdering (beskrevet i 1992).

Læringsstrategier med dokumentation

En oversigt fra 2013 vurderede ti almindelige studieteknikker. Høj nytte: at overhøre sig selv og sprede øvelsen over tid. Middel: at spørge »hvorfor passer det?«, at forklare for sig selv, at veksle mellem emner. Lav: at opsummere, at understrege, huskeregler med nøgleord, indre billeder ved tekstlæsning og genlæsning. Netop understregning og genlæsning — de mest brugte — ligger nederst. I praksis:

Planlæg: skriv ned, hvad du skal kunne til sidst, ikke hvad du skal læse.
Overvåg ved at hente frem: luk bogen og forklar idéen.
Vurder med afstand: beslut dagen efter, hvad du skal repetere.
Evaluer: sortér fejlene i »kunne ikke« og »kunne, men sjuskede«.

At planlægge og skifte strategi bygger på de eksekutive funktioner; at sætte spørgsmålstegn ved sine egne konklusioner er kernen i kritisk tænkning.

Udvikling

En oversigt fra 2021 opsummerer: viden om egen tænkning viser sig omkring 5-årsalderen, bevidst styring omkring 8, og begge udvikler sig videre gennem teenageårene.

Omfang og begrænsninger

Artiklen forklarer offentliggjort forskning i generelle træk. Vores IQ-test måler ræsonnement, ikke metakognition; dit resultat siger intet om, hvor præcist du vurderer din egen tænkning.

IQ Revealed er ikke tilknyttet eller støttet af de nævnte forskere, universiteter, tidsskrifter eller forlag. Navnene bruges kun til at angive de beskrevne arbejder.

Ofte stillede spørgsmål om metakognition

Hvad er metakognition?

Metakognition (på engelsk metacognition) er at tænke over sin egen tænkning: at vide, hvordan man lærer og husker, at mærke, om man faktisk har forstået noget, og at skifte strategi, når den ikke virker. Psykologen John Flavell indførte begrebet i 1979. Forskningen skelner mellem metakognitiv viden og metakognitiv regulering: planlægge, overvåge og evaluere.

Hvad er et eksempel på metakognition?

At opdage efter tre afsnit, at man intet har fået med, og læse forfra. Andre eksempler: at vælge opgaver frem for at læse en gang til; at tjekke et svar, fordi det kom for let; at vide, at man glemmer navne, og derfor skrive dem ned.

Hænger metakognition sammen med IQ?

Svagt. En metaanalyse fra 2018 af 149 stikprøver fra 118 studier fandt en svag sammenhæng med intelligens, og metakognition forudsagde skolepræstationer, også når der var taget højde for intelligens. At være intelligent betyder ikke automatisk, at man vurderer sin egen tænkning godt.

Er det det samme som metakognitiv terapi?

Nej. Metakognitiv terapi er en behandlingsform inden for psykologien. Denne side handler om metakognition i læring og tænkning i almindelighed og siger intet om behandling.

Kan man træne metakognition?

Ja. Oversigter over klasseværelsesstudier viser positive effekter af metakognitiv undervisning fra indskolingen til universitetet, størst når flere strategier — især planlægning — læres sammen med, hvornår og hvorfor de virker.

Hvad vores test måler: ræsonnement

Vores IQ-test måler ræsonnement, ikke metakognition. Den er gratis at tage og tager omkring 25 minutter; den fulde rapport — score, percentil og resultat for hvert ræsonnementsområde — hører til medlemskabet.

Start IQ-testen