Hvor meget af hjernen bruger vi? Myten om de 10 procent

Sådan ved vi, at hele hjernen bruges

• Hjernescanninger. PET og funktionel MR viser aktivitet i hele hjernen; hvilke områder der arbejder mest, afhænger af opgaven, men intet område er tavst gennem en almindelig dag, heller ikke i søvne.
• Energi. Hjernen vejer omkring 2 procent af kroppen, men står for omkring 20 procent af energiforbruget og er pr. gram cirka ti gange dyrere end muskler.
• Hjerneskader. Blodpropper, svulster og skader næsten overalt i hjernen giver et udfald — bevægelse, sprog, syn, hukommelse eller personlighed.

Sandhedskornet

I 2003 beregnede neuroforskeren Peter Lennie, hvad én nerveimpuls koster i menneskets hjernebark, og sammenlignede med barkens energibudget: sandsynligvis kan under 1 procent af nervecellerne være stærkt aktive samtidig. Det handler om hvornår cellerne arbejder, ikke om ubrugte dele.

Hvor stammer tallet 10 procent fra?

Psykologen William James fra Harvard skrev i essayet The Energies of Men, at vi normalt kun udnytter en del af vores mentale energi — uden procenttal. Den amerikanske World Almanac skrev i 1929 om »ti procent« af hjernekraften, og i 1936 tillagde journalisten Lowell Thomas i forordet til Dale Carnegies Vind venner og påvirk mennesker James den tanke, at gennemsnitsmennesket kun udvikler ti procent af sine mentale evner. Citatet, der tilskrives Einstein, har ingen dokumenteret kilde. Filmen Lucy (2014) byggede videre på myten — som fiktion.

Hvem tror stadig på det?

I en undersøgelse fra 2012 blandt 242 lærere med interesse for hjerneforskning var 48 procent i Storbritannien og 46 procent i Holland enige i påstanden; i USA var det i 2017 36 procent af 3.045 personer fra befolkningen. Lige så sejlivede er myterne om venstre og højre hjernehalvdel og læringsstile.

Ville »mere hjerne« give højere IQ?

Forskningen peger den anden vej. I en PET-undersøgelse fra 1988 ledet af Richard Haier brugte dem med de højeste scorer på Ravens Advanced Progressive Matrices mindre glukose i hjernebarken under testen; en oversigt af Neubauer og Fink (2009) finder denne »neurale effektivitet« især ved lette til middelsvære opgaver og i pandelapperne. Læs, hvad der faktisk kan ændres, i neuroplasticitet og kan man øge sin IQ?, og om en anden genvej, der ikke holdt: Mozart-effekten.

Om denne side

Siden giver generel information om hjerneforskning og er ikke lægefaglig rådgivning. IQ Revealed-testen er en onlinetest i ræsonnement med 40 egne opgaver for voksne fra 18 år; den er ikke en klinisk vurdering og måler ikke hjerneaktivitet — se hvordan IQ-tests fungerer. IQ Revealed er ikke tilknyttet Harvard University, forlagene bag World Almanac eller Carnegies bog, producenterne og distributørerne af filmen Lucy, forlaget bag Ravens matricer eller de nævnte forskere; navnene bruges kun til at identificere værkerne og undersøgelserne.