Aphantasia (afantasi): hvad det er, og hænger det sammen med IQ?

Hvad er aphantasia?

Bed nogen forestille sig deres hoveddør, og de fleste ser noget billedagtigt, blegt eller skarpt. Den, der har aphantasia, ser ingenting. Viden er der — døren er grøn og har et messinghåndtag — men der er intet indre billede at aflæse den fra.

Francis Galton bemærkede allerede i 1880, at nogle mennesker slet ikke beretter om indre billeder. Derefter lå emnet stille i over hundrede år, indtil den britiske neurolog Adam Zeman og kolleger gav det navn i 2015 i tidsskriftet Cortex. I Danmark bruger man næsten kun det engelske ord aphantasia; den danske form afantasi søges sjældent — i modsætning til Norge, hvor de to former søges lige meget.

• Medfødt: indre billeder har aldrig været der. Den almindelige form, og den forskningen nedenfor handler om.
• Erhvervet: evnen forsvandt efter skade eller sygdom i hjernen — noget for en læge.
• Drømme: de fleste med aphantasia drømmer alligevel i billeder; det, der mangler, er det bevidste indre billede i vågen tilstand.

Hvor almindeligt er det?

Det mest omhyggelige skøn stammer fra en undersøgelse fra 2022, der ville undgå et problem i tidligere tal: De frivillige var ofte folk, der allerede havde mistanke om aphantasia. Derfor blev to separate grupper på hver 502 personer undersøgt, studerende og voksne rekrutteret online. Resultat: 4,2 % og 3,6 %, 3,9 % samlet, uden kønsforskel. De tal mellem 1 og 4 procent, der cirkulerer, adskiller sig mest ved, hvor grænsen trækkes.

Sådan viser forskere, at det er virkeligt

Grundværktøjet er VVIQ (Vividness of Visual Imagery Questionnaire) af David Marks fra 1973: 16 udsagn, der hver bedømmes fra 1 (intet billede) til 5 (lige så levende som at se), altså 16 til 80 point. Hver undersøgelse vælger sin egen grænse, og en systematisk oversigt fra 2024 efterlyste mere ensartede kriterier.

To laboratoriemetoder bekræfter fænomenet uafhængigt af, hvad folk selv siger. I en undersøgelse fra 2018 så hvert øje sit eget mønster; normalt vinder det mønster, man har forestillet sig på forhånd, oftere — hos personer med aphantasia udeblev effekten næsten helt. I en undersøgelse fra 2022 trak pupillen, som hos de fleste snævrer sig lidt ind blot ved tanken om stærkt lys, sig ikke sammen ved aphantasia, men reagerede normalt på virkeligt lys.

Aphantasia og IQ

Ingen offentliggjort undersøgelse har vist, at personer med aphantasia scorer højere eller lavere i intelligenstest. Idéen om, at de er særligt begavede, går tilbage til en spørgeskemaundersøgelse fra 2020 med omkring 2.000 personer med aphantasia, som oftere arbejdede inden for naturvidenskab og matematik. Et reelt fund om en stor gruppe frivillige — men ingen af dem tog en IQ-test.

Hvor evner er målt direkte, er forskellene små og handler mest om tempo. En undersøgelse fra 2022 sammenlignede 20 personer med aphantasia og 20 uden, matchet på alder og IQ: ingen forskel i præcision på hukommelse, planlægning og mental rotation; langsommere svar kun på de sværeste planlægningsopgaver og, ved rotation, kun i undergruppen helt uden indre billeder. En vigtig detalje: Fordi grupperne var matchet på IQ, kan netop denne undersøgelse ikke sige, om deres IQ ville have været forskellig. Det spørgsmål er simpelthen ikke testet.

Der er også grund til at tvivle på, at billeder hjælper tænkningen så meget, som man tror. I eksperimenter fra 2002 blev ræsonnementsopgaver med let visualiserbare relationer løst langsommere end rumlige eller abstrakte. IQ-test spørger mest efter abstrakte sammenhænge — hvilken slags tænkning, forklarer vores guide om deduktion og induktion.

Det, aphantasia faktisk ser ud til at påvirke

• Erindringer fra eget liv: mindre levende og detaljerede, mere vidste end genoplevede.
• Udseende kontra placering: hvordan ting så ud, huskes dårligere; hvor de stod, lige så godt.
• Ansigter: besvær med at genkende ansigter rapporteres oftere.
• Autistiske træk: oftere rapporteret i en lille laboratoriegruppe — en sammenhæng, ikke en form for autisme.

I den anden ende af skalaen findes hyperphantasia: billeder næsten lige så levende som at se. Disse personer arbejder oftere i kreative fag og husker deres liv mere detaljeret, men klarer sig ens i almindelige hukommelsestest. Teknikker som hukommelsespaladset bygger netop på indre billeder; den modsatte yderlighed er myten om fotografisk hukommelse.

Om denne sides rækkevidde

Siden forklarer offentliggjort forskning i generelle termer. Den er hverken et diagnoseværktøj eller en selvtest. Vores IQ-test måler ræsonnement; den måler ikke indre billeder, kan hverken påvise eller udelukke aphantasia, og dit resultat siger intet om dit indre øje. Hvis evnen har været der og er forsvundet, især efter en skade eller sygdom, så tal med en læge.

IQ Revealed er ikke tilknyttet eller støttet af forfatterne eller udgiverne af VVIQ, de nævnte universiteter og tidsskrifter, American Psychiatric Association (udgiver af DSM-5-TR) eller Verdenssundhedsorganisationen (udgiver af ICD-11). Navnene bruges kun til at beskrive, hvad de henviser til.