Theory of mind og mentalisering: hvad det er og Sally-Anne-testen

Theory of mind er evnen til at forstå, at andre mennesker har egne overbevisninger, ønsker, hensigter og følelser, som kan afvige fra ens egne og endda fra fakta. Den gør, at du forudser, at en veninde leder efter sine nøgler, hvor hun lagde dem, ikke hvor nogen flyttede dem, mens hun var ude. På dansk bruges oftere ordet mentalisering, som dækker næsten det samme. Børn består som regel den klassiske test mellem tre og fem år.

Mentalisering og theory of mind

Patrick Luyten og Peter Fonagy beskriver mentalisering som evnen til at forstå sig selv og andre ud fra indre tilstande som følelser, ønsker, holdninger og mål. De to begreber overlapper meget. Forskellen er især, hvor de bruges: mentalisering kommer fra tilknytningsforskning og psykoterapi og lægger vægt på at forstå også sig selv, mens theory of mind er udviklings- og kognitionspsykologiens begreb og oftest måles med opgaver om, hvad andre tror. Vender man tanken mod sig selv, taler man også om metakognition.

Hvad begrebet betyder

Andres tanker kan ikke ses. Vi slutter os til dem ud fra, hvad folk siger, gør og har kunnet se — som en teori, der forklarer og forudsiger adfærd. Udtrykket stammer fra en artikel fra 1978 af primatforskerne David Premack og Guy Woodruff, der spurgte, om chimpanser har en theory of mind. Man skelner ofte mellem en kognitiv side (hvad en anden ved, tror og vil) og en affektiv side (hvad en anden føler). Se også interpersonel intelligens.

Testen med falsk overbevisning

I 1983 foreslog Heinz Wimmer og Josef Perner at teste, om et barn kan forudsige, hvad en person med en forkert overbevisning vil gøre. Den mest kendte udgave er Sally-Anne-testen (1985):

Sally lægger sin kugle i kurven og går ud.
Anne flytter kuglen over i sin æske.
Sally kommer tilbage. Hvor leder hun?

„I æsken“ fortæller kun, hvor kuglen faktisk er. „I kurven“ viser, at barnet forstår Sallys falske overbevisning.

Hvornår det udvikles

Henry Wellman og kolleger samlede 178 studier: i førskolealderen går børn fra resultater under tilfældighedsniveau til resultater over, i alle de undersøgte lande. Med 75 børn viste Wellman og David Liu en fast rækkefølge: først at folk vil have forskellige ting, så at de tror forskellige ting, at den der ikke så noget, ikke ved det, så falsk overbevisning og til sidst, at man kan føle én ting og vise en anden. Den bredere udvikling beskrives i Piagets stadier.

Theory of mind og IQ

Hos voksne bruges ofte „Reading the Mind in the Eyes“-testen, hvor man kun ser øjenpartiet og vælger mellem fire ord. En metaanalyse af 18 studier (Peñuelas-Calvo m.fl., 2019) fandt, at resultaterne i sammenligningsgrupper hang sammen med samlet IQ, verbal IQ og alder — et stort ordforråd for følelser hjælper. Se også EQ vs. IQ.

Theory of mind og autisme

Sally-Anne-studiet fra 1985 hævdede, at autistiske børn mangler theory of mind. Det er i dag stærkt omdiskuteret: Gernsbacher og Yergeau (2019) peger på resultater, der ikke kunne gentages, og opgaver, der hverken hænger sammen indbyrdes eller med virkelig social kontakt. Damian Miltons „dobbelte empatiproblem“ beskriver misforståelser mellem autistiske og ikke-autistiske mennesker som gensidige. Spørgsmål om en bestemt person hører hjemme hos en fagperson, der har undersøgt vedkommende.

Om denne side

Siden opsummerer offentliggjort forskning til generel information og vurderer ingen. IQ Revealed-testen er en online ræsonneringstest med 40 egne opgaver for voksne fra 18 år: den måler ikke theory of mind eller mentalisering, kan ikke stille eller udelukke en diagnose som autisme og er ikke en klinisk undersøgelse. IQ Revealed er ikke tilknyttet Autism Research Centre, forfatterne til de nævnte tests eller de nævnte forskere, universiteter og tidsskrifter; testnavne bruges kun til identifikation.

Ofte stillede spørgsmål om theory of mind og mentalisering

Hvad er theory of mind?

Theory of mind er evnen til at forstå, at andre mennesker har deres egne overbevisninger, ønsker, hensigter og følelser, som kan være forskellige fra ens egne og endda fra virkeligheden, og at bruge den forståelse til at forklare og forudsige, hvad de gør. Det kaldes en ‘teori’, fordi andres tanker ikke kan ses; vi slutter os til dem.

Er mentalisering det samme som theory of mind?

Næsten, men ikke helt. Mentalisering beskrives af Patrick Luyten og Peter Fonagy som evnen til at forstå sig selv og andre ud fra indre tilstande som følelser, ønsker, holdninger og mål. Begrebet omfatter udtrykkeligt ens egne tanker og bruges især i tilknytningsforskning og terapi, mens theory of mind er udviklings- og kognitionspsykologiens betegnelse.

Hvornår udvikler børn theory of mind?

I de klassiske opgaver med falsk overbevisning svarer de fleste treårige forkert og de fleste femårige rigtigt. En metaanalyse af 178 studier fandt dette skift i førskolealderen på tværs af lande og opgaveversioner.

Mangler autistiske mennesker theory of mind?

Den påstand var længe indflydelsesrig, men er i dag stærkt omdiskuteret. En gennemgang fra 2019 af Morton Ann Gernsbacher og Melanie Yergeau konkluderer, at data ikke viser en specifik eller generel nedsat evne hos autistiske mennesker i disse opgaver, og kalder påstanden empirisk tvivlsom og skadelig.

Hvor ligger du?

Vores IQ-test er gratis at tage og tager cirka 25 minutter. Den fulde rapport — score, percentil og resultater fordelt på tænkeområder — er en del af medlemskabet.

Start IQ-testen