Barnum-effekten (Barnum effect): hvorfor vage beskrivelser rammer

Barnum-effekten er tendensen til at acceptere vage og generelle udsagn som en rammende beskrivelse af en selv. »Du har et stort behov for, at andre kan lide og beundre dig.« Sådanne sætninger passer på næsten alle, men føles personlige. Effekten kaldes også Forer-effekten og er en af de bedst dokumenterede kognitive bias i personlighedsvurdering.

Forers forsøg

I 1948 lod psykologen Bertram Forer 39 psykologistuderende udfylde et skema. Bagefter fik hver af dem en personlighedsbeskrivelse, der angiveligt byggede på deres svar, og bedømte den fra 0 (meget dårlig) til 5 (fremragende).

Alle fik de samme 13 sætninger, sat sammen fra en astrologibog fra kiosken. Gennemsnittet blev omkring 4,3 ud af 5. At en beskrivelse føles sand, siger altså næsten intet om testen bag den.

Hvorfor »Barnum«?

Navnet stammer fra Paul Meehl, der i 1956 kritiserede psykologiske rapporter fyldt med udsagn, der passer på næsten enhver patient, og kaldte dem Barnum-beskrivelser efter cirkusdirektøren P. T. Barnum, som ville have noget til enhver.

Hvad gør en beskrivelse overbevisende?

  • Den ser ud til at handle om dig. Jo mere man tror, teksten er skrevet til en selv, desto mere rammende virker den.
  • Smiger. Positive beskrivelser accepteres lettere end negative.
  • Testens form. En profil fra et skema eller et fødselshoroskop vejer tungere.
  • Budbringeren betyder lidt. I 1963 gav studerende den samme profil lige høje karakterer, uanset om en psykolog eller en medstuderende afleverede den.

Hukommelsen klarer resten: vi husker træfferne og glemmer forbiergene, den samme selektive søgning som ved bekræftelsesbias.

Barnum-effekten og astrologi

I et dobbeltblindt studie i Nature i 1985 skulle astrologer parre fødselshoroskoper med folks personlighedsprofiler. De klarede sig ikke bedre end tilfældigheden. Barnum-effekten forklarer, hvorfor horoskoper alligevel føles rammende.

Ordvalget tæller også. I Special Eurobarometer 224 (januar–februar 2005) mente 35 % af danskerne, at astrologi er videnskabeligt, mod 41 % i hele EU. Da den anden halvdel af stikprøven blev spurgt om »horoskoper«, var andelen kun 12 %.

Barnum-effekten og personlighedstest

Enhver personlighedsrapport er udsat for effekten, også en god, fordi følelsen af genkendelse kommer fra læseren. »Det passer præcist« er derfor et svagt bevis, både for de populære 16-typetest og for vores egen personlighedsvurdering. Bedre spørgsmål:

  • Kunne resultatet have taget fejl om mig?
  • Passer en vens resultat lige så godt på mig?
  • Bliver resultatet det samme, hvis jeg tager testen igen om nogle uger?
  • Er der en score sammenlignet med en referencegruppe, med fejlmargin?

Om denne side

Denne side opsummerer offentliggjort forskning som generel information og er ikke psykologisk rådgivning. IQ Revealeds IQ-test er en onlinetest i logisk tænkning med 40 egne opgaver for voksne fra 18 år; den måler ikke Barnum-effekten. Læs hvordan IQ-test fungerer. IQ Revealed har ingen tilknytning til de nævnte forskere, tidsskrifter eller institutioner, til Europa-Kommissionen eller til 16Personalities, NERIS Analytics Limited og The Myers-Briggs Company; 16Personalities® og MBTI® er deres ejeres varemærker. Kilder: Forer (1949), Meehl (1956), Ulrich, Stachnik & Stainton (1963), Dickson & Kelly (1985), Carlson (1985), Special Eurobarometer 224 (2005).

Ofte stillede spørgsmål om self-serving bias

Hvad er Barnum-effekten?

Barnum-effekten, også kaldet Forer-effekten, er tendensen til at acceptere vage og generelle udsagn som en rammende beskrivelse af ens egen personlighed, selv om de passer på næsten alle. Den forklarer, hvorfor horoskoper, spådomme og visse personlighedstest føles så præcise.

Hvorfor hedder det Barnum-effekten?

Psykologen Paul Meehl kaldte i 1956 rapporter fyldt med sætninger, der passer på næsten enhver patient, for Barnum-beskrivelser efter cirkusdirektøren P. T. Barnum. Navnet Forer-effekten kommer fra Bertram Forer, der viste effekten i et auditorium i 1948.

Hvor mange danskere mener, astrologi er videnskab?

I Special Eurobarometer 224 fra 2005 mente 35 procent af de danske deltagere, at astrologi er videnskabeligt. Da den anden halvdel af stikprøven blev spurgt om horoskoper, var det 12 procent.

Hvordan undgår man Barnum-effekten?

Spørg, om beskrivelsen ville passe lige så godt på en ven, stryg sætninger, der dækker begge muligheder, vær mest skeptisk over for smigeren, og se på stabilitet og fejlmargin frem for følelsen af, at det passer.

Hvor står du selv?

Vores IQ-test er gratis at tage og varer cirka 25 minutter. Den fulde rapport — score, percentil og resultater pr. område — er en del af medlemskabet.

Start IQ-testen

Læs videre