Attention span: hvad der faktisk måles, og myten om otte sekunder

Danmark søger den engelske vending

Det er den første brugbare oplysning her. »attention span« måler 210 søgninger om måneden i Danmark mod 30 for »opmærksomhedsspændvidde« og 30 for »koncentrationsevne« — omkring syv til én. Det danske sammensatte ord findes, men bliver næsten ikke søgt.

Danmark er ikke alene: af de sytten markeder, hvor denne side findes, fører den engelske vending i femten. Kun tysk og nederlandsk holder et eget sammensat ord øverst.

De otte sekunder og studiet, der ikke findes

Påstanden er velkendt: menneskets opmærksomhed skulle være faldet til omkring otte sekunder, kortere end guldfiskens ni. Den spredte sig gennem populære medier og markedsføringsmateriale frem for gennem forskning, og der citeres ingen fagfællebedømt undersøgelse for den nogen steder. Forskere ved Centre for Attention Studies på King’s College London beskriver den som grundigt modbevist.

Det interessante er, hvor godt den har overlevet modbevisningen. I en undersøgelse blandt 2.093 voksne i Storbritannien i september 2021:

• 50 procent troede, de otte sekunder passede.
• 25 procent vidste, at det var forkert.
• 49 procent oplevede deres egen opmærksomhed som kortere end før.
• 66 procent mente, at unges opmærksomhed var dårligere end før — heriblandt 58 procent af de 18-34-årige, om deres egen generation.

At et skråsikkert tal løber fra et forsigtigt, er i sig selv et undersøgt fænomen: kognitive bias.

Det, der måles, er skiftet — ikke kapaciteten

Tallet, der fortjener den opmærksomhed, de otte sekunder får, er 47 sekunder, og det betyder noget bestemt. Det stammer fra Gloria Marks observationsforskning i computerbrug: ikke hvad folk oplyser, men hvad de gør. Den gennemsnitlige tid på én skærm før et skift var omkring to et halvt minut i 2004 og omkring 47 sekunder de seneste år.

Læst omhyggeligt er det ingen påstand om forringet menneskelig koncentration, men en måling af adfærd i et miljø bygget til at afbryde. Marks tidligere eksperimentelle arbejde med Daniela Gudith og Ulrich Klocke bærer en sigende titel — The cost of interrupted work: more speed and stress: afbrudt arbejde bliver færdigt hurtigere, og prisen betales i anspændthed frem for i tid.

Guldfisken bærer ikke sammenligningen

Den dyriske halvdel er ikke bedre underbygget end den menneskelige: noget studie af guldfiskens ni sekunder findes heller ikke. Den strider desuden mod, hvad forskningen i fisks kognition rapporterer — et virkeligt felt, som Culum Brown har sammenfattet i Animal Cognition under titlen Fish intelligence, sentience and ethics.

Tydeligst er et forsøg fra Ben-Gurion-universitetet i Negev i 2022 i Behavioural Brain Research: Shachar Givon og kolleger lærte guldfisk at styre et køretøj — en vandtank på hjul, der reagerede på fiskens bevægelser — og at køre det på land mod et synligt mål. Et dyr, der kan lære det, har ikke en hukommelse, der slutter efter ni sekunder.

Titimindersreglen blev efterprøvet og holdt ikke

Den mest citerede påstand i undervisning er, at opmærksomheden bryder sammen ti til femten minutter inde i en forelæsning. Karen Wilson og James Korn gennemgik grundlaget i 2007 i Teaching of Psychology og rapporterede, at den forskning, skønnet hviler på, giver ringe støtte til troen på, at opmærksomheden aftager efter 10 til 15 minutter. Deres anden konklusion vejer lige så tungt: de fleste studier havde slet ikke taget højde for individuelle forskelle.

Opmærksomhed og IQ er ikke samme måling

Opmærksomhed spiller ind ved testning, men ikke som »opmærksomhedens længde«. Ræsonnementsopgaver er på tid og krævende; den, der er træt, anspændt eller konstant afbrudt, scorer under sit niveau — hvilket siger noget om forholdene, ikke om personen. Hvad testen sigter mod, står i sådan fungerer IQ-test.

At blive bedre til at holde fokus er et fornuftigt mål. Om træning af én enkelt mental færdighed løfter et generelt resultat, er en anden påstand — overførselsspørgsmålet, og det er netop overførslen, der plejer at svigte. Se kan man hæve sin IQ.

Når det er et lægeligt spørgsmål

Koncentrationsbesvær hører til de allermest almindelige gener, og langt det meste har hverdagsagtige årsager: for lidt søvn, stress, sygdom, en kedelig opgave, en dims inden for rækkevidde. Intet af det er en lidelse.

Opmærksomhedsvanskeligheder kan dog også indgå i et klinisk billede — som regel tænker man på ADHD. Det er en diagnose, der stilles af kvalificeret fagpersonale ud fra definerede kriterier: hvor længe vanskelighederne har stået på, om de viser sig i mere end ét miljø, hvor meget de hæmmer funktionen i hverdagen. En artikel kan ikke gøre det, en onlinequiz heller ikke, og en ræsonnementstest endnu mindre. Har koncentrationen ændret sig mærkbart, eller giver den reelle problemer på arbejdet, i skolen eller hjemme, hører det hjemme hos lægen.

Sidens rækkevidde

Denne side er oplysende. Den sammenfatter offentliggjort forskning i opmærksomhed, er ikke lægelig eller psykologisk rådgivning og indeholder hverken en diagnose eller grundlag for en.

Vores IQ-test måler ræsonnementspræstation. Den måler ikke opmærksomhed, er ikke en opmærksomhedstest og kan ikke vise, om nogen har en opmærksomhedsforstyrrelse.

IQ Revealed er ikke tilknyttet, anbefalet af eller forbundet med King’s College London, Policy Institute, Centre for Attention Studies, Savanta ComRes, University of California, Irvine, Ben-Gurion-universitetet i Negev, Association for Computing Machinery, American Chemical Society, Taylor & Francis, Elsevier, Springer eller nogen af de universiteter, tidsskrifter, analysevirksomheder eller forskere, der er nævnt på denne side. De er nævnt, for at hver påstand kan spores til det arbejde, den stammer fra.