Sunk cost fallacy: hvad sunk cost-effekten betyder
Sunk cost fallacy (sunk cost-effekten) er tendensen til at blive ved med at investere i noget, fordi man allerede har lagt meget i det, og ikke fordi det betaler sig fremover. Brugte penge, tid og kræfter kommer ikke igen, men de styrer os alligevel: vi ser dårlige film færdige og holder fast i mislykkede projekter.
Skituren og teaterabonnementet
Af 61 studerende, der skulle vælge mellem en skitur til 100 dollar og en hyggeligere til 50, valgte 33 den dyreste (Arkes og Blumer, 1985). I et rigtigt eksperiment gik de, der havde betalt fuld pris for et teaterabonnement, til flere forestillinger i første halvdel af sæsonen (4,11 mod 3,32 og 3,29); i anden halvdel var forskellen væk.
Hvor stærk er effekten?
En metaanalyse fra 2015 af 98 målinger bekræfter effekten, men viser, at den aftager med tiden. Med rigtige penge har den nogle gange været lille eller endda omvendt.
Hjælper intelligens?
Kun lidt, ifølge Stanovich og West (2008). Læs også om kognitive bias, kognitiv dissonans og kritisk tænkning.
Sådan undgår du fælden
- Spørg: ville jeg begynde på det her i dag?
- Beslut på forhånd, hvornår du stopper.
- Tænk over, hvad tiden eller pengene kunne give andre steder.
Om siden
Siden opsummerer offentliggjort forskning som generel information; den er ikke økonomisk rådgivning. IQ Revealed-testen er en online ræsonneringstest med 40 egne opgaver for voksne fra 18 år; den måler ikke sunk cost fallacy eller andre tankefejl. Se hvordan IQ-tests virker. IQ Revealed er ikke tilknyttet de nævnte forskere, universiteter, tidsskrifter eller forlag; navnene bruges kun til at identificere undersøgelserne.
Ofte stillede spørgsmål om sunk cost fallacy
Hvad er sunk cost fallacy?
Sunk cost fallacy, eller sunk cost-effekten, er tendensen til at fortsætte med noget på grund af de penge, den tid eller den indsats, man allerede har lagt i det, i stedet for på grund af det, det giver fremover. Det brugte får man ikke tilbage uanset beslutningen, så efter økonomisk logik bør det ikke tælle. Hal Arkes og Catherine Blumer beskrev effekten i 1985.
Hvad er et eksempel på sunk cost fallacy?
I Arkes og Blumers mest kendte spørgsmål havde studerende billetter til to skiture samme weekend: én til 100 dollar og én til 50 dollar, som de regnede med ville blive sjovere. Af 61 valgte 33 den dyreste. I hverdagen: at se en dårlig film færdig, fordi billetten er betalt.
Beskytter en høj IQ mod sunk cost fallacy?
Ikke målbart. Keith Stanovich og Richard West fandt i 2008, i syv undersøgelser, at sunk cost-effekten hører til de klassiske tankefejl, der stort set er uafhængige af kognitiv evne. Ifølge en metaanalyse fra 2015 falder ældre voksne sjældnere i fælden end yngre.
Hvor står du selv?
Vores IQ-test er gratis at tage og varer omkring 25 minutter. Den fulde rapport — score, percentil og resultater pr. tænkeområde — er en del af medlemskabet.
Start IQ-testen