Stereotype threat: hvad grundlaget faktisk viser

Hvorfor denne side bærer den engelske term

Fordi der ikke findes en målbar dansk indgang til emnet. Hverken stereotyptrussel, stereotyp trussel eller stereotyptruslen returnerer overhovedet et søgevolumen, mens den engelske form gør. Det er et mønster, denne serie har set i fem af sytten markeder — de øvrige er Rumænien, Tjekkiet, Ungarn og Grækenland — og det siger noget om emnet: det lever på dansk næsten udelukkende i universitetslitteraturen, der citerer det på engelsk.

Hvor ideen kommer fra

Claude Steele og Joshua Aronson offentliggjorde i 1995 en række eksperimenter i Journal of Personality and Social Psychology. Forslaget: dér, hvor en negativ stereotyp om din gruppe kunne anvendes på dig, bliver bevidstheden om den en ekstra byrde — og det er byrden, ikke evnen, der trækker præstationen ned i en svær prøve. Forklaringen er situationsbestemt og peger dermed på noget foranderligt i stedet for på dem, der prøves, og den kræver ikke, at man tror på stereotypen.

Påstanden, der aldrig stod i den oprindelige undersøgelse

Paul Sackett, Chaitra Hardison og Michael Cullen fastslog i 2004 i American Psychologist, at arbejdet fra 1995 bredt fejlfortolkes, i populære såvel som videnskabelige udgivelser, som om fjernelse af stereotype threat fjerner forskellen i prøveresultat mellem afroamerikanske og hvide studerende. Det viste det ikke. Pointene var justeret statistisk for tidligere SAT-præstationer, så det faktiske fund var, at grupperne uden trussel adskilte sig omtrent så meget, som deres tidligere resultater lod forvente. Forfatterne advarede udtrykkeligt mod at læse eksperimentet som bevis for, at stereotype threat skulle være hovedårsagen til sådanne forskelle.

Hvad metaanalyserne finder

Nguyen og Ryan nåede i 2008 frem til en gennemsnitseffekt på 0,26, med så stærke moderatorer, at omstændighederne vejer lige så tungt som fænomenet. Stoet og Geary gennemgik i 2012 replikationsforsøgene af det kendte eksperiment om kvinder og matematik: af de arbejder, der kunne have replikeret, gjorde 55 procent det, halvdelen af dem sammenblandet med statistisk justering for tidligere matematikkarakterer — blandt de usammenblandede eksperimenter replikerede 30 procent.

Flore og Wicherts samlede i 2015 syvogfyrre effektstørrelser fra undersøgelser af skolepiger: gennemsnit −0,22, signifikant forskelligt fra nul, men med flere tegn på publikationsbias, der efter deres vurdering kan forvrænge litteraturen alvorligt. De bad om én stor replikation; tre år senere gennemførte Flore, Mulder og Wicherts den som registered report, hvor design og analyse lå fast og var bedømt, før dataene fandtes. Blandt 2.064 nederlandske elever på 13 og 14 år var der hverken en samlet effekt eller nogen af de modererede effekter, teorien forudsagde.

For rigtige eksamener er Shewach, Sackett og Quint (2019) referencen. De udskilte de undersøgelser, hvis forhold ligner en rigtig prøvesituation, og fandt dér d = −0,14 på tværs af 45 stikprøver og 3.532 personer; i faktiske udvælgelsessituationer lå værdierne mellem nul og −0,14. Konklusionen for optagelses- og udvælgelsesprøver: effekten går fra ubetydelig til lille.

Hvad dette ikke betyder

Ikke at fænomenet er opdigtet. Laboratorieeffekten er fremkaldt mange gange, og eksamensangst er virkelig; et svagt gennemsnit i en metaanalyse siger intet om, hvad en enkelt person oplever.

Og intet om, hvorfor grupper adskiller sig i gennemsnit i prøver. Det skal siges direkte, fordi replikationssituationen undertiden citeres, som om den afgjorde det spørgsmål i en anden retning. Det gør den ikke. At én foreslået forklaring er svagere end påstået, er ikke belæg for en konkurrerende forklaring — spørgsmålet står, hvor det stod. Denne side tager ikke stilling i det, og intet på den skal læses sådan.

Hvad det betyder for dit eget resultat

Den praktiske lære er smallere end teorien og mere nyttig. En ræsonnementstest måler, hvordan du præsterede på ét tidspunkt, under det tidspunkts forhold: træthed, et larmende rum, en telefon der ringer, et uvant opgaveformat og almindelig anspændthed forskyder resultatet. Derfor er ét enkelt tal et skøn med margin, beskrevet i hvor præcise IQ-test er, mens det, testen sigter mod, forklares i hvordan IQ-test fungerer.

Mønsteret går igen i psykologien: et slående resultat får et mindeværdigt navn, navnet rejser meget længere end belægget, og den forsigtige version kommer år senere med langt mindre opmærksomhed. Det samme gælder growth mindset, og de tankevaner, der får en påstand til at virke mere sikker, end den er, er samlet i kognitiv bias.

Sidens rækkevidde

Denne side er oplysende. Den sammenfatter offentliggjort forskning, også dér hvor forskningen modsiger sig selv, og er ikke psykologisk, medicinsk eller pædagogisk rådgivning.

Vores IQ-test måler ræsonnementspræstation under de forhold, den tages i. Den måler ikke stereotype threat, er ikke et diagnostisk redskab, og intet resultat kan vise, hvorfor en person eller en gruppe præsterede, som den gjorde.

IQ Revealed er ikke tilknyttet eller støttet af American Psychological Association, Society for the Study of School Psychology, Elsevier, Taylor & Francis, College Board, Google eller nogen af de tidsskrifter, forlag, institutioner eller forskere, der er nævnt på denne side. De er nævnt, for at hver påstand kan spores tilbage til det arbejde, den stammer fra.